| Panden: Hypofysen (der kontrollerer kroppens vigtigste endokrine processer) og pinealkirtlen. | |
| Hypofysen er kun på størrelse med en ært og består af en forreste lap og en bageste lap. Den er det overordnede center for vores hormonproduktion og regulerer bl.a. vores udvikling og vækst. Den forreste lap, producerer ikke mindre end seks hormoner, (et som styrer vores væktshormon, et hormon til at producere mælk, et hormon der igen styrer nogle andre hormoner som produceres skjoldbruskkirtlen, et hormon der styrer produktionen af hormoner i binyrerne samt to forskellige hormoner der styrer produktionen af hormoner i testiklerne og æggestokkene. Den bageste lap, producerer to hormoner. Det ene påvirker nyrerne, og har en stor indflydelse i forbindelse med udskillelsen af urin, tilligemed påvirket det også vores blodtryk. Det andet hormon, er med til at stimulere livmoderens sammentrækninger under fødslen. | |
| Pinealkirtlen er nok den vigtigste kirtel for vores mentale og følelsesmæssige liv, den påvirker vores søvnkvalitet og cellernes livslængde, og balancen i pinealkirtlen, er afgørende for vores hormonsystem og arvemasse (kopiering af vores celler). Pinealkirtlen producerer Melatonin, som styrker kroppens immunsystem og er en vigtig faktor i forbindelse med vores søvn. Melatonin bliver især produceret om natten, hvorfor personer med natarbejde og som udsættes for lys, kan være i underskud for dette hormonelle signalstof. Er der ikke balance i pinealkirtlen, kan det medføre, at du har for høj en modenhed eller mangler modenhed. | |
| Struben: Rygmarven og centralnervesystemet samt skjoldbruskkirtlen. | |
| Vores centralnervesystem, er opdelt i to, det somatiske nervesystem, som styres af vores bevidste vilje, og det autonome nervesystem, som du ikke kan styre, det kører automatisk (styrer bl.a. din fordøjelse, vejrtrækning mm.) og påvirkes reflektorisk, hvilket vil sige, at dine skjulte cellulære følelser påvirker dine handlinger. | |
| Skjoldbruskkirtlen er en af de største endokrine kirtler i kroppen. Den styrer dit stofskifte og producerer fem hormoner (T3, T4, TRH, PTH og Calcitonin), men hvor af to hormoner har ekstra stor betydning, hvorfor man ofte siger, at skjoldbruskkirtlen kun producerer to hormoner.T3 = triiodthyronin. T4 = tetraiodthyronin, også kaldet thyroxin. Hormonerne styrer bl.a. hvor meget energi, vores celler bruger, og styrer dermed forbrændingen af fedt, proteiner og sukker. Frigivelsen af disse hormoner, styres igen af et andet hormon TSH, som produceres i hypofysen. | |
| Kæberne: Den reaktive (reagerer på ydre faktorer) emotionelle hjerne, herunder amygdala og hippocampus, samt rygmarven og centralnervesystemet. | |
| Amygdala er en nødvendig, men også en lidt træls fætter, for den giver os besked om, hvornår vi skal være på vagt og passe på, men den sætter desværre også gang i vores frygt og angst, og det kan være på tidspunkter, hvor vi rent faktisk ikke behøver være på vagt eller bange. Den sender også besked til hele vores autonome nervesystem, bl.a. Hypothamalus, som igen sætter gang i vores stresshormon Adrenalin, som gør at vi får fantastiske kræfter og energi. Amygdala har desværre en særdeles god hukommelse, og husker cellerne på den oplevelse, der satte gang i det hel, også selv om storhjernen prøver at berolige den med, at der ikke var noget at være bange for, så jo flere oplevelser som amygdala får og gemmer på, jo oftere går den i gang og starter hele baladen op igen. Amygdala har skylden for angst i forbindelse med diverse fobier (slanger, edderkopper, højdeskræk, flyskræk, lukkede/åbne rum og m.m.) | |
| Hippocampus er vigtig for vores indlæring og vores korttidshukommelse, og befinder sig fysisk på indersiden af vores tindingelapper. Men den er også ansvarlig for alt det, der skal videre over i vores langtidshukommelse. | |
| Tindingen: Storhjernen, både venstre og højre halvdel (står for de højere funktioner) samt hypothalamus. | |
| Hypothalamus er med til at styre vores autonome nervesystem, f.eks. i forbindelse med at regulere vores kropstemperatus, blodtryk, vores indre ur og ikke mindst vores sult og tørst. Den regulerer vores kemiske processer gennem et hormonsystem som er med til at styre hypofysen. | |