Jeg skrev denne lille historie for mange år siden, men den er stadig god at tænke over.
“Kunne jeg bare skrue tiden tilbage”
Personen der lige er kommet ud for en ulykke og er invalideret tænker, ”kunne jeg bare skrue tiden tilbage, jeg vil hellere have det som før”
En anden ser sin søn/datter som stofmisbruger, kriminel eller indlagt for selvmordsforsøg og siger ”kunne jeg bare skrue tiden tilbage” så ville jeg havde været der for ham/hende.
En tredje ser på sit barn, som nu er 20 år og siger, ”kunne jeg bare skrue tiden tilbage” jeg har jo slet ikke givet mig tid til at opleve hans/hendes opvækst.
En fjerde er blevet forladt af sin kæreste og siger, ”kunne jeg bare skrue tiden tilbage” jeg savner ham/hende, men fik ikke vist/givet udtryk for mine følelser” eller, ”der er så meget jeg gerne ville havde sagt og gjort”.
En femte er til begravelse med sin far eller mor og siger ” kunne jeg bare skrue tiden tilbage, så ville jeg havde besøgt ham/hende lidt oftere” Fik jeg fortalt hvor meget han/hun betød for mig?
Har du fortalt, hvor meget dine nærmeste betyder for dig, har du fået givet det kram eller knus, du gerne ville. Har du fået sagt tak, har du fået sagt ”jeg elsker dig” ?
Du kan nå det endnu…
Husk at din kærlighed fra hjertet først er noget værd, når du deler ud af den – Universet tilbyder dig ubetinget kærlighed, giv den videre.